Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jonas Parello-Plesner – Kampen om Taiwan (åbent HB møde)

21. maj kl. 19:30 - 21:30

Kina-ekspert og tidligere diplomat Jonas Parello-Plesner rejste til Taiwan for at undersøge, hvordan taiwanerne oplever konflikten med det store naboland Kina. Det er der kommet en bog ud af, hvor han taler med toppolitikere og med folk fra erhvervslivet og militæret og tegner et nærbillede af det lille befolkningstætte demokrati.

Nu kommer han forbi og fortæller om ‘Kampen om Taiwan’ med en helt særlig indsigt i konflikten.

Mødet afholdes som et åbent HB møde, så mødet vil også indeholde et par meddelelser om EP valgt, og kort fra kommunalbestyrelsen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

Mere om Jonas Parello-Plesner og bogen “Kampen om Taiwan:

Kina-ekspert og tidligere diplomat Jonas Parello-Plesner rejste til Taiwan for at undersøge, hvordan taiwanerne oplever konflikten med det store naboland Kina. Det er der kommet en bog ud af, hvor han taler med toppolitikere og med folk fra erhvervslivet og militæret og tegner et nærbillede af det lille befolkningstætte demokrati.

Nu kommer han forbi og fortæller om ‘Kampen om Taiwan’ med en helt særlig indsigt i konflikten.

Forlaget Gyldendal skriver om bogen:

Taiwan risikerer at blive verdens næste geopolitiske brændpunkt.

Xi Jinping har sat 2027 som tidsfrist for et kinesisk angreb på naboøen Taiwan. Xi ser det som sit prestigeprojekt at indlemme Taiwan i fastlands-Kina. ”At samle moderlandet,” lyder sloganet.

Over for Kina står Taiwans befolkning. Demokratiet og den frie leveform er blevet deres fasttømrede fundament. Og det opgiver de ikke uden kamp. Bagved Taiwan og længere ude i Stillehavet står den amerikanske flåde og militærkraft, for USA har flere gange lovet at ville forsvare Taiwan.

Globalisering og varestrømme af ”Made in China”-produkter vil blive uigenkaldeligt forandret af et militært sammenstød i Asien, og dansk eksport vil blive hårdt ramt. I et større billede er verdens fremtid på spil.

Jonas Parello-Plesner, USA-Kina analytiker bl.a. som non-resident Fellow på German Marshall Fund i Washington DC og direktør for Alliance of Democracies Foundation. Jonas har mødt alle fem nulevende præsidenter, rejst i 45 stater, og kender det amerikanske politiske establishment og embedsapparatet ud og ind efter at have arbejdet som afdelingschef for udenrigspolitik ved den danske ambassade i Washington DC og tænketanksansat ved Hudson Instituttet, hvor han blandt var med den franske flåde i det Sydkinesiske Hav på patrulje, som han skrev om for Wall Street Journal og fortalte lytterne om på P1 Orientering og for nylig på DR-podcasten Genstart.

Kinas udvikling har han også fulgt tæt i årevis –  som diplomat og tænketanksansat – og mødt kinesiske ledere fra Wen Jiabao til Xi Jinping. Han har skrevet i Wall Street Journal, Financial Times, the American Interest og har faste internationale kommentar i Berlingske og Altinget. Han er brugt på dansk tv og radio både hos Go’ Morgen Danmark, DR2 Debatten og Genstart. Senest aktuel med bogen ”Kampen om Taiwan” på Gyldendal om det demokratiske Taiwan og stormagtskampen mellem USA og Kina herom.  Medstifter – med Christina Boutrup – af radioprogrammet ”Globus Kina på Radio24Syv i 2013.

Jonas var i øvrigt opstillet for De Konservative ved Kommunalvalget i Gentofte i 2021

Detaljer

Dato:
21. maj
Tidspunkt:
19:30 - 21:30

Arrangør

Konservative i Gentofte

Sted

Rådhusets kantine