- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Søren Pape på Tour
23. oktober 2023 kl. 19:30 - 21:30
begivenhed Navigation
I de kommende uger tager partiets formand, Søren Pape Poulsen, på tur rundt i Danmark. I løbet af oktober og november måned vil han besøge alle landets storkredse, og du har mulighed for at møde ham.
Efter et veloverstået landsråd, hvor Søren Pape Poulsen præsenterede den nye konservative fortælling, tager formanden nu rundt i hele landet for at møde partiets medlemmer. Turneen starter på Bornholm og bringer i øvrigt formanden til Frederiksberg, Gladsaxe, Næstved, Hillerød, Esbjerg, Herning, Skørping, Skanderborg og Odense.
Søren Pape glæder sig til at komme rundt i landet og til at møde partiets medlemmer og drøfte politik med jer alle sammen. Fokus vil helt naturligt være på partiets nye fortælling, men der vil også være tid til at drøfte aktuelle politiske spørgsmål og til at svare på spørgsmål. Vi håber derfor, at du vil støtte op og deltage i et af de mange møder.
Søren Pape kommer til Københavns Omegns storkreds mandag den 23. oktober, hvor mødet afholdes på Gladsaxe Stadion, Knud Lundberg Loungen, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg fra kl. 19.30 til 21.30, og hvor partiet er vært ved kaffe/te og et stykke kage under mødet.
Alle medlemmer er velkomne.
Tilmelding via dette link
(kopier teksten og indsæt det i din browser)
https://konservative.dk/arrangementer/medlemsmoede-med-soeren-pape/
(husk at vælge Københavns Omegns storkreds, hvis du vil deltage i mødet den 23. oktober)
Vi glæder os til at se dig.