Gentofte skal være en attraktiv kommune at arbejde og drive virksomhed i.
Gentofte skal være en attraktiv kommune at arbejde og drive virksomhed i. Virksomhederne skal tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser med et højt fagligt niveau som omdrejningspunkt for kommunens service. Vi skal gøre det nemt at være håndværker, service- eller industrivirksomhed, nystartet eller etableret virksomhed.
Detailhandelen er over alt i Danmark udfordret ovenpå blandt andet Covid-19 krisen og stigende køb fra online kanaler. Derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på at fastholde en levende detailhandel i Gentofte, og gør, hvad vi kan for at gøre områderne omkring vores butikker så attraktive som muligt.
Detailhandlen skal foregå i de 6 bydelscentre og lokalcentrene, hvor fokus vil være på løbende at skabe bedre byrum. Det skal være muligt at skabe oplevelser og arrangementer i bydelscentrene, så borgerne naturligt mødes der, og hver bydelscenter skal have mulighed for at udnytte sit lokale særpræg og særlige kvaliteter.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter